Sejlklubben

Selvgjort er velgjort
Herslev Strand Sejlklub drives af frivilligt, ulønnet arbejde, og det er en selvfølge at medlemmerne, efter bedste evne hjælper fællesskabet med stort og småt.

Sejlklubben er fuldstændig afhængig af, at medlemmerne engagerer sig, og giver en hånd når større eller mindre opgaver trænger sig på – erfaringen viser heldigvis, at vi er rigtig gode til det. Medlemmerne lærer hinanden at kende, og det frivillige arbejde er grundlaget for den gode klubånd – og så er det afgørende for klubbens drift og økonomi. .

Siden sejlklubbens stiftelse i 1969, er mest muligt blevet lavet ved medlemmernes frivillige arbejde – her kan du læse lidt om de allerførste år. Utallige frivillige, der føler og tager et ansvar, har igennem tiderne drevet vores sejlklub – medlemmer, der ikke kan løfte de tungeste opgaver, kan hjælpe med nogen af de lettere. Frivilligt arbejde er alt fra at bage en kage til juniorerne, arrangere en kapsejlads eller en fest, til at vedligeholde klubhus og havn.

Sejlklubbens fysiske rammer
Havn og klubhus ejes af Herslev Strand Sejlklub, mens grunden tilhører Lejre Kommune. I en langtidskontrakt med kommunen, er det aftalt, at klubben har råderet over grunden..

Havnen har 95 bådepladser mellem pæle ind til en af de 4 broer; max. bredde er 3,2 m., og vanddybden er 1,8 m i begge bassiner. Inderst i det vestlige bassin kan dybden være mindre, men bunden er blød, og det er normalt let at komme fri.  Desuden er der 20 mindre jollepladser ved broen ind mod Herslev Bådelaug.

Nyt fra bestyrelse og udvalg
Nyheder fra sejlklubbens bestyrelse og udvalg er opdelt i fire kategorier, der vises samlet på forsiden, i kronologisk rækkefølge; det er også muligt at få vist opslag under de individuelle kategorier via følgende links:

Almene opslag – generelle nyheder med information fra bestyrelsen og klubbens udvalg
Kap- og tursejlads – om alt fra aftenkapsejlads, seniorjoller, Ringøen Rundt til SRPI og Sydfjordsstævnet
Junior og ungdom – om den ugentlige juniorsejlads, om sejlerlejre og Sydfjordsstævne for juniorer
Havn og klubhus – om sejlklubbens fysiske rammer; havnen, svajområdet og klubhuset