Bådoptagning 2023
Det er tid til at bådene skal op af vandet på en af nedenstående datoer:
13/10
28/10
3/11
11/11
Du skal tilmelde dig en af datoerne via vores medlemsportal. Der vil være et maksimum på 25 både til hver optagning. Der vil blive tale om ”først til mølle princippet”, dvs. at ved tilmelding af mere end 25 på en given dato, så vil det være de først 25 tilmeldte der kan komme op. Såfremt du har brug for at vælge en anden dag, så er det vigtigt, at du afmelder den dag du allerede har valgt, det gør du også via medlemsportalen.
Retningslinierne på optagerdagen vil være de samme, som gjaldt ved søsætningen i foråret.
- Alle møder op kl. 7, der vil blive brug for at hjælpe hinanden.
- Ved ankomst henvender du dig på kontoret og betaler 700 DKK i kontanter. Vi kan ikke modtage MobilPay.
Henrik og Leif vil være ansvarlige for optagningerne, og det er dem i samarbejde med vognmanden, der bestemmer din båds placering.
Nogle dage inden din båd skal på land vil stativerne være kørt frem og være grovsorteret, men der kan blive tale om, at der skal flyttes rundt på nogle stativer på selve dagen. Der vil derfor på optagedagen blive etableret et team på 4 samt en traktorfører.
Du skal selv samle dit stativ og det er vigtigt, at dit stativ er helt klart til brug, dvs. at eventuelle klodser er til stede og at alt hvad der skal smøres er smurt, så det hele kan glide ”glat”.
Som medlem i Herslev Strand Sejlklub kan du logge ind på medlemsportalen og betjene dig selv.