Klubmesterskab for kølbåde
Dato for klubmesterskabet fremgår af sejlklubbens kalender, samt af opslag under nyhedskategorien Tur & Kapsejlads.
Første varselssignal klokken 10:00, sidste båd i mål senest kl. 14:00
Sejladsbestemmelserne fra onsdagssejladserne gælder, og der sejles på de baner der er udleveret sammen med dem; det er som sædvanlig dommeren der bestemmer hvilke baner der anvendes.
- Der sejles i tre grupper. Kapsejlerne i gruppe 1, Doublehand i gruppe 2 og Tursejlere i gruppe 3. Grupperne sejler om hvert deres klubmesterskab.
- Alle i samme gruppe sejler mod alle i gruppen, og overaltplaceringen i gruppen tæller.
- Der uddeles præmier for hver tredje båd i alle grupperne.
- Det er kun sejlerne i gruppe 1 og 2 som kan vinde vandrepokalen; det er den gruppe med flest deltagere, der sejler om vandrepokalen.
- Hvis der er lige mange deltagere i begge grupper, sejler gruppe 1 om vandrepokalen.
- Hvis vejrforholdene tillader det sejles 2 sejladser.
- Resultatberegning: Begge sejladser tæller med; ved pointlighed er sidste sejlads gældende.
- Der sejles ikke hvis middelvinden er 12 m/s eller derover.
- Hvis mestersskabssejladserne ikke gennemføres, er forårsserien og efterårsserien afgørende; det samlede resultat fra hver serie tæller som en sejlads.
Efter sejladserne nydes medbragt mad i klubhuset, hvor der uddeles præmier for årets sejladser, og klubmesteren hyldes.
Ved uoverensstemmelser mellem ovenstående, og de udleverede sejladsbestemmelser, er sejladsbestemmelserne gældende.
Kapsejladsudvalget arrangerer klubmesterskaberne – se kontakter her…