Frivilligt arbejde i sejlklubben
Herslev Strand Sejlklub drives af frivilligt, ulønnet arbejde, og det er en selvfølge at medlemmerne, efter bedste evne, hjælper fællesskabet.
Klubben er fuldstændig afhængig af, at medlemmerne engagerer sig i udvalgene, og møder op når større eller mindre opgaver trænger sig på – og sådan har det altid været.
Heldigvis rummer sejlklubben mange medlemmer, med rigtig mange forskellige evner, og muligheder for at hjælpe. Der er masser at tage fat på, og det forventes at alle giver en hånd med – i stort og småt.
Frivilligt arbejde er alt fra at bage en kage til juniorerne, arrangere en kapsejlads eller en fest, til at vedligeholde klubhus og havn.
Utallige frivillige, der føler og tager et ansvar, har igennem tiderne drevet vores sejlklub – medlemmer, der ikke kan løfte de tungeste opgaver, kan hjælpe med nogen af de lettere .