Sejlerskole

Mange medlemmer er startet i sejlerskolen, der tilbyder en grundlæggende sejladsmæssig uddannelse, og tillige er en rigtig god måde for nye medlemmer at lære klublivets glæder at kende.

Sejlerskolen for voksne er et tilbud til dig der gerne vil lære at sejle. Sejlerskolen foregår i private både eller måske har du lige købt en båd så kan undervisning også ske i elevens egen båd. Vi lægger vægt på at det både skal være lærerigt og hyggeligt og så er vi ikke en ‘certifikatfabrik‘.

Praktiske oplysninger om sejlerskolen:

Vi starter med informationsmøde med tilmelding på mail til formanden for sejlerskoleudvalget.  Se dato i kalenderen. For elever, som ønsker at deltage skal vi på skrift have navn – email – telefonnr – kontaktperson i land samt lidt om sejlerfaring. 

Alle er velkomne i HSS Sejlerskole, hvor vi sejler tirsdage fra kl. 18:15 til ca. 22:00 – vi er i havn ca. 21:00.

Eleverne vil som udgangspunkt blive tilknyttet fast instruktør og båd som derefter udveksler kontaktnumre således at afbud er direkte fra elev til instruktør og omvendt.

Vi mødes kl. 18:15 ved klubhuset. Efter ‘mønstring‘ går eleverne til deres båd og begynder klargøring. Eleverne er også med til at ordne båden efter sejlads.

Efter sejladsen er der kaffe/kage/brød i klubhuset. Det hænder at tager kaffen i en nabohavn eller for svaj

Der er sejlerskole uanset vejret. Ofte er det bedre end lovet, og vi kan næsten altid sejle.

Det koster 1.000 kr pr sæson at deltage i sejlerskolen. Senest efter to gange skal man meldes ind i HSS, som aktiv senior. Se information om indmeldelse samt takstbladet.

Der udleveres et elevhæfte. De ting, der står der i, når vi igennem før sæsonen slutter, men måske ikke helt i samme rækkefølge som i hæftet

Sæsonen kan sluttes med aflæggelse af duelighedsprøve. Man skal indstilles til det og det kræver mindst to sæsoners undervisning, med mindre man har praktisk erfaring fra tidligere. Der opkræves et prøvegebyr.

Den teoretiske del af duelighedsbeviset kan læres på aftenskoler som FOF og AOF.

Husk varmt tøj (gerne lag-på-lag) samt regntøj og praktisk fodtøj uden såler der gemmer på småsten eller sætter sorte mærker. Redningsveste kan i første omgang lånes.

Prøveaflæggelse fastlægges, når vi ved hvem der skal til prøve; men det bliver en lørdag eller søndag formiddag med mindre andet aftales.

Herslev Strand Sejlklub sejlerskole:

  • Medlemmer der vil lære at sejle. 
  • Medlemmer der vil have mere rutine. 
  • Medlemmer der vil have større fortrolighed med deres båd. 
  • Alle er velkomne hvis der er plads på bådene. I modsat fald må vi prioritere de der vil lære at sejle.

Information om kontaktpersoner findes her