SingleHand

Mandag aftener i sejlsæsonen mødes femten-tyve sejlere til ædel dyst på fjorden i form af SingleHand kapsejlads.

Der startes efter respittider – såkaldt ‘omvendt handicap‘ – hvor den teoretisk set langsommeste båd starter først, så alle både burde komme i mål samtidigt – men det er ikke sket endnu.

Der uddeles tidsstraf til de første både i mål, mens de sidste får en tidspræmie, så de kan starte tidligere ved de efterfølgende sejladser. Aktuelle respittider findes her

Efter hver sejlads er der socialt samvær med kaffe og jordbærtærte samt drøftelse af aftenens sejlads. Sammen med kappestriden på vandet, er det sociale samvær drivkraften bag sejladserne. SingleHand vinder større og større udbredelse – eksempelvis er der et relativt stort felt ved Sydfjordsstævnet i august, og et mindre felt ved Sjælland Rundt På Indersiden i juni.

Klubmesteren i SingleHand findes ved en mesterskabssejlads sidst på sæsonen; her uddeles også præmier for forårs- og efterårs-serien.

Kagekoordinatoren arrangerer sejladserne i samarbejde med kapsejladsudvalget – se kontakter her