Klubmesterskaber for kølbåde

Der sejles Klubmesterskab i singlehand lørdag 21. september 2024 – alle er velkomne til at deltage. 

Lørdag 28. september 2024 sejles det almindelige Klubmesterskab for kølbåde – også her er alle velkomne.

Hvis man ikke har sejlet med i serien og ønsker at deltage skal man kontakte Kim Poulsen, hskk.poulsen<>gmail.com eller telefon 20936807 

Sommerfest og Sydfjordsstævne

Sommer sejlerfest
Lørdag 24. august bliver der hygge og god stemning hele dagen på havnen.
Klokken 18:30 har du mulighed for at deltage i fællesspisning, som består af lækre retter ad libitum. Øl, vand og vin kan købes til meget fornuftige priser.
Fællesspisning koster 200,- per person – børn op til 12 år, kun 50,-
Hvis du vil med, så tilmeld dig til Jeppe (jeut@wk.dk). Der kan betales via HSS’ mobilepay 59142 – husk at skrive tydeligt, hvem der tilmelder ved overførsel. Der kan også tilmeldes i forbindelse med tilmelding til lørdagens Sydfjordsstævne (se herunder).

Sydfjordsstævne 2024
Kapsejlere, cruisingsejlere og single-hand sejlere inviteres til Sydfjordstævne, lørdag den 24. august. 
Vi prøver også at lokke tursejlere i alle bådtyper med til afslappet opvarmning til sejlerfesten.
Det koster kun 150,- at deltage i sejladserne. Sidste tilmeldingsfrist er søndag 18. august, dog er lørdag 10. august sidste frist for tilmelding til sejlerfesten.

Kapsejlads 
Kapsejlerne sejler de samme distancebaner som cruising- og singlehand-sejlerne, med respitstart efter TACIL / TACIM/ TACIH.
Ved et rimeligt antal tilmeldte adskilles kapsejlere fra de øvrige, med en separat, samlet start inden cruising- og singlehand-sejlernes respitstart.
Der startes klokken 10:00 ved samlet, separat start – ved respitstart sammen med cruising- og singlehand-sejlerne startes fra 10:10.

Crusingregatta (ræs for sjov) for dem, der ikke har ønsker at sejle efter til kapsejladsregler, eller ikke har gyldigt målebrev (DS certifikat). Der sejles to distancesejladser (banelængde 5,4 eller 9,1 sømil).
Der sejles efter almindelige søvejsregler, og startes efter TurLys respittider, så bådene teoretisk bør komme samlet i mål, så ventetiden mellem de to sejladser reduceres mest muligt. 
Første båd starter klokken 10:10 (eller 10:00, hvis der ikke er samlet start for kapsejlere). 

Single-hand – der sejles på samme baner som ved cruisingregattaen, med start efter TurLys respittider, og efter almindelige søvejsregler. Bådene bør i teorien komme i mål samtidig – men sådan går det jo aldrig – derimod er det altid spændende, når feltet samles mere og mere, jo nærmere vi kommer mållinjen.
Første båd starter klokken 10:10 (eller 10:00, hvis der ikke er samlet start for kapsejlere).

Tursejlads – helt afslappet sejlads uden sømærker, der skal rundes i bestemt rækkefølge – formålet er først og fremmest at få bådejere uden interesse for konkurrencesejlads på vandet til nogle hyggelige timer, som opvarmning til sejlerfesten.
Fiskerjoller, motorbåde, motorsejlere og sejlbåde er velkomne – alle bådtyper kan deltage!
Vi starter fra havnen cirka kl. 11:00, og forventer målgang mellem kl. 14:00 og 15:00.
Mere information følger på hjemmesiden og FaceBook.

Præmiering – som sædvanlig modtager alle deltagere moderate præmier.

Sejlerfest – Deltagerne ved Sydfjordsstævnet og SRPI inviteres til sejlerfest lørdag aften, sammen med sejlklubbens medlemmer (se øverst).
Overnatning i egen båd, i telt eller campingvogn er gratis for udenbys deltagere i stævne og fest – så der bør være råd til at deltage i sejlerfesten i ualmindeligt i godt selskab!
Bemærk, at der lukkes for tilmelding til sejlerfesten ved tilmelding efter lørdag 10. august.

Tilmelding til sejladser og sommerfest.

Bliv eventuelt medlem af FaceBook-gruppen HSS Sydfjordsstævne.

Tilmelding til Sydfjordsstævne for juniorjoller, søndag 25. august 2024

Sæsonstart 2024

Aftenkap starter onsdag 1. maj kl. 18:45
Der sejles i 3 grupper:
Tursejlere følger søvejsreglerne og fører splitflag – start 18:45 (på kapsejlernes varselssignal)
Doublehand med 2 besætningsmedlemmer, uden spiler (kræver DS-certifikat)
Kapsejlads med eller uden spiler / genakker (kræver DS-certifikat.)
Tilmelding på mail hskk.poulsen@gmail.com – oplys venligst:
Gruppe – Skipper – Bådnavn – Sejlnummer – Med / uden spiler.
Startgebyr 350,- kan betales på Mobile Pay 6297SH eller kontant til Kim Poulsen.
Når startgebyret er modtaget vil du modtage sejladsbestemmelserne på mail, og du skal selv sørge for at få dem trykt.

Singlehand starter mandag 6. maj kl. 18.45
Tilmelding til Kim på sms 20 93 68 07 senest 1. maj.
Sejlere, der ikke tidligere har deltaget, skal oplyse bådtype.
Startgebyr 325,- betales til Gunnar, kontant eller på MobilePay 61684715.
Mød op i god tid første gang, da der skal udleveres program.

Sjælland Rundt På Indersiden sejles 15-16. juni
Der er åbent for tilmeldinger på sejladsens hjemmeside.
Vi håber at samle ~125 både efter et lidt sløjt deltagerantal på 107 både i 2023 – en lang liste med tilmeldte hjælper ofte med at få endnu flere med, så tilmeld dig så tidligt som muligt. Deltagergebyr 345,- indbetales ifm. tilmelding.
Plakat for SRPI 2024 med baneskitse findes her

SRPI 2024

Sjælland Rundt På Indersiden sejles 15-16. juni 2024
Din tilmelding til SRPI 2024 modtages med tak – konceptet er uændret:

  • Der sejles sidste weekend inden Skt. Hans aften, hvor solen går sent i seng
  • Sejladsen er åben for alle – udenfjords deltagere er meget velkomne  
  • Start og mål tæt på din hjemhavn – vælg mellem ni steder langs banen
  • Et par herlige dage for kapsejlere, tursejlere og sejlerskoler:
    • Kapsejlads efter TCC
    • Cruisingsejlads efter TurLys for sejlbåde
    • Tursejlads med motor, for motor- og sejlbåde
    • SRPI-light for de mindste både – 50 sømil ved start nord for Kronprinsens forhindring
  • Præmier til alle, der indsender logbog rettidigt, samt rigtigt mange særpræmier.

www.srpi.dk

SingleHand mesterskaber 23/9-23

Lørdag 23. september kl. 10:00 afholdes klubmesterskaber i SingleHand.

Vi mødes til morgenkaffe kl. 8:30 og samles til frokost og præmieuddeling efter sejladsen.

Tilmelding og eventuel bestilling af smørrebrød senest mandag 18. september.

Hvis du ønsker at deltage, men ikke har været med i serien, er der et deltagergebyr på 50 kr. – du skal så henvende dig til mig angående bådtype og eventuel bestilling af smørrebrød.

Betaling for deltagelse og smørrebrød til mig, kontant eller på MobilePay 61684715.

Hilsen, Gunnar

DF65 kapsejlads 6/10-23

Som optakt til dobbelt-stævnet for Wayfarer og IOM, første weekend i oktober, sejles ‘pop-up‘ kapsejlads med DragonForce 65 modelbåde fredag aften, den 6. oktober.

Vi sejler umiddelbart uden for havnen – dér, hvor det nu passer bedst i forhold til vejret – vi bestræber os på at første startskud lyder kl. 17:00, og gennemfører flest mulige sejladser inden solen går ned, ca. kl. 18:30.

Konceptet er, som når DF65-flåden sejler i løbet af sæsonen: Kapsejlads på op-ned baner med én omgang, med start og mål nogenlunde midt på banen. Der kan frit vælges mellem A-rig og C-rig.

Det koster 35 kr. at deltage, og vi afslutter i sædvanlig Herslev-stil – med øl og en grill-pølse.

Deltagergebyr indbetales til MobilePay, Box 6174 AB.

Invitationen gælder alle – medlemskab af Herslev Strand Sejlklub er ikke nødvendigt.

Tilmeld dig på den autonome hjemmeside, under ‘Tilmelding til POP-up stævne’ .

Foto: Jan Nielsen / JN PHOTO.DK

Sydfjordsstævne og sejlerfest

Sydfjordsstævne, lørdag 26/8 morgen
Interessen for single-hand sejlads har været stigende, og har været stabil for cruisingklassen, men det har knebet med at samle et fornuftigt antal kapsejlere i to-tre år; vi har derfor besluttet at invitere til et stævne inspireret af sidste år, hvor kapsejlerne sejlede de samme distancebaner som cruising- og singlehand-sejlerne med respitstart efter TACIL / TACIM/ TACIH.
For at kapsejlerne ikke skal skræmmes væk af at op-ned-banerne på Yderbredningen sløjfes, er nye distancebaner lavet – fem på 9,1 sømil plus fem på 5,4 sømil. Vi satser på at gennemføre to sejladser. Perfekt krydsstart er mulig ved langt de fleste vindretninger, og hård bidevind kan påregnes i de få tilfælde, hvor topmærket ikke ligger præcis i vindøjet.
De nye baner giver cruising- og singlehand-sejlerne mere spændende sejladser, og vi er bedre forberedt på at starte kapsejlerne samlet, inden cruising- og singlehand-sejlernes respitstart efter TurLys – dette forudsætter et rimeligt antal tilmeldte kapsejlere.

Sejladsbestemmelser findes her

Deltagerliste findes her

Efter sejladserne bydes på pølser fra grillen. Havnepenge er inkluderet i deltagergebyret – så det er overkommeligt, også for ‘udenbys‘ deltagere, at deltage i sejlerfesten lørdag aften!
Deltagergebyret er kr. 150,-
Tilmelding sker her – bemærk, at der lukkes for tilmelding til sejlerfesten ved tilmelding efter fredag 18. august.

Sejlerfest, lørdag 26/8 kl. 18:30
I forbindelse med Sydfjordsstævnet bliver der hygge og god stemning hele dagen.
Klokken 18:30 er der mulighed for at deltage i fællesspisning, der består af lækre retter ad libitum.
Øl/vand/vin faldbydes til meget fornuftigte priser, og to bands underholder!
Festen koster 200,- for de fleste, og 50,- for de yngste (børn/unge under 18 år).
Indbetal på HSS’ mobilepay 59142 – husk tydeligt at oplyse dit navn.
Tilmelding senest fredag 18. august til Margrethe på margrethe@margrethegade.dk – der kan også tilmeldes sammen med tilmelding til Sydfjordsstævnets sejladser.

Sæsonstart 2023

Aftenkap starter onsdag 3. maj kl. 18:45
Der sejles i 3 grupper:
Tursejlere følger søvejsreglerne og fører splitflag – start 18:45 (på kapsejlernes varselssignal)
Doublehand med 2 besætningsmedlemmer, uden spiler (kræver DS-certifikat)
Kapsejlads med eller uden spiler / genakker (kræver DS-certifikat.)
Tilmelding på mail henrik4374@gmail.com – oplys venligst: Gruppe. – Skipper – Bådnavn – Sejlnummer – Med / uden spiler.
Startgebyr 350,- kan betales på Mobile Pay 6297SH eller kontant til Henrik Thomasen.
Når startgebyret er modtaget vil du modtage sejladsbestemmelserne på mail, og du skal selv sørge for at få dem trykt.

Singlehand starter mandag 8. maj kl. 18.45
Tilmelding til Kim på sms 20936807 senest 1. maj.
Sejlere, der ikke tidligere har deltaget, skal oplyse bådtype.
Startgebyr 325,- betales til Gunnar, kontant eller på MobilePay 61684715.
Mød op i god tid første gang, da der skal udleveres program.

Sjælland Rundt På Indersiden sejles 17-18. juni
Der er åbent for tilmeldinger på sejladsens hjemmeside.
Vi håber at samle ~125 både efter et lidt sløjt deltagerantal på godt 100 sidste år – en lang liste med tilmeldte hjælper ofte med at få endnu flere med, så tilmeld dig så tidligt som muligt. Deltagergebyr 300,- indbetales ifm. tilmelding.

Kapsejladsmøde 1/3-23

Halløj alle gæve sejlere i Herslev!

En ny sejlsæson nærmer sig, og derfor vil vi også gerne forberede os til vores kommende onsdagssejlladser.

Vi vil jo rigtig gerne have, at der kommer rigtig mange på vandet om onsdagen, så derfor inviterer kapsejladsudvalget til møde for alle dem der gerne vi ud på vandet og dyste mod hinanden enten som tursejlere, two-handsejlere, eller som kapsejlere.

Hvis du ikke har prøvet det før, er du meget velkommen til at komme og høre mere, og få en snak med de andre sejlere om hvad det er vi laver om onsdagen, og hvordan du kan være med.

Vi skal snakke om årets sidste sejladser – er der noget vi skal lave om?
Hvordan får vi flere ud om onsdagen – her er man meget velkommen med forslag!

Og ellers hvad vi har af gode forslag til onsdagens sejladser.

Vi glæder os til at se jer onsdag 1. marts klokken 19:00 !  

Kapsejladsudvalget

SingleHand mesterskab 24/9-22

Klubmesterskab i SingleHand sejles lørdag 24. September kl.10:00.

Vi mødes til morgenkaffe kl. 8.30 og samles til frokost og præmieuddeling efter sejladsen.

Tilmelding og bestilling af smørrebrød senest mandag 19. september.

Hvis du ønsker at deltage men ikke været med i serien, skal du henvende dig til mig angående bådtype og eventuelt smørrebrød – hvis du ikke har været med i serien, betales et deltagergebyr på 50 kr. 

Betaling for deltagelse og smørrebrød betales til mig kontant eller via MobilePay 61684715.

Hilsen Gunnar

PS: Husk, at fra mandag 5. September går første start kl 18:00.

1 2 3