Klubhuset
Vilkår for lån af klubhuset med Danmarks smukkeste udsigt
Aktive medlemmer, der har været medlem af Herslev Sejlklub i en hel sæson (sæsonen går fra marts til marts) kan låne klubhuset til medlemmets eller den nærmeste families arrangementer. Nærmeste familie er ægtefælle/samlever og børn under 18 år.
Klubhuset kan lånes i perioden fra 1. oktober til 31. maj – undtagen Kristi Himmelfartsdag og i Pinsen.
Låneperioden er ca. 1½ døgn, fra kl. 21:00 på datoen før udlånet til kl 10:00 på datoen efter udlånet, dog skal der være uhindret adgang til klubhuset for klubbens medlemmer indtil kl. 14:00 på dage med fælles søsætninger og bådoptagninger. I perioden, hvor klubhuset kan lånes af medlemmerne, er huset reserveret til eventuelle klubarrangementer den sidste fredag i hver måned – klubarrangementer kan godt trække ud, så lånere må vente til efter midnat, med at overtage klubhuset.
Klubhuset kan lånes for kr. 2.000,- der indbetales via sejlklubbens medlemsportal. Beløbet går til vedligeholdelse og hovedrengøring. Ved annulering af et forudbetalt, aftalt lån, tilbagebetales kr. 1.500,-
Kontaktperson for lån af huset fremgår af listen her …
Man skal orientere sig om husets BRANDREGLEMENT som står i en mappe til højre for indgangsdøren. Udfyld listen når du har orienteret dig.
Huset skal forlades i samme stand som det blev modtaget. Klubhuset skal rengøres efter brug; borde og stole tørres af, og der skal støvsuges. Borde, stole sættes på plads igen. Køkkenet skal rengøres, og gulvet vaskes. Husk selv at medbringe viskestykker og karklude. Låneren har ansvaret for huset i den perioden det bruges, og er erstatningspligtig, hvis er sker skade på hus eller inventar. Huset er forsikret, bortset fra en glasforsikring.
Det er STRENGT FORBUDT at affyre raketter og lignende på havnens område.
Under din anvendelse af klubhuset, skal klubbens medlemmer have adgang til og mulighed for at benytte kontor, toiletter, baderum, køkken og opbevaringsrum i miljøhuset.
Da husudvalget, ligesom resten af klubben, drives af frivillige, anbefales det at gennemgå faciliteterne i god tid inden udlån (14 dage), så evt. fejl og mangler kan nå at blive udbedret.