Sydfjordsstævne 28/8-22

Herslev Strand Sejlklub inviterer til Sydfjordsstævne for B- og C-Optimister, Zoom 8, Tera sport og FEVA joller, søndag 28. august 2022.

Planen er, at B-optimister, Zoom8, Tera og Feva sejler trapezbane med et ydre loop, mens C-optimister sejler op-ned bane (trapezbane med indvendigt loop). Banerne gennemgås grundigt ved skippermødet.

Banen lægges så tæt på havnen som muligt

Første start er planlagt til kl. 10:00

Bureauet er åbent fra kl. 8:00, og der er skippermøde kl. 9:00.

Der vil ikke være printede kopier af sejladsbestemmelserne. Har man brug for dem i papir version, må man printe dem hjemmefra. Sejladsbestemmelserne findes her, sammen med indbydelsen.

Der er mulighed for at campere på shelterpladsen ved sejlklubben (der er ikke vand og el på området). Der vil kun være adgang for biler med enten joller eller følgebåde på parkeringspladsen. Andre biler henvises til strandens parkeringsplads.

Tilmelding her, senest søndag 21/8 … 

COVID-19 TILTAG:
– Husk at spritte af.
– Hvis man føler sig syg, bliv hjemme.


Information om seniorernes Sydfjordsstævne, lørdag 27/8.

Junior introaften 21/4-22

Lær at sejle i HSS – Aktive juniorsejlere

Er du mellem 8 og 12 år, kan du lære at sejle Optimistjolle i Herslev Strand Sejlklub.

Sejlads i Herslev er …
– Bådhåndtering
– Tursejlads
– Kapsejlads
– Sejlerlejr med andre klubber
– Stævner
– Masser af kammeratskab og sammenhold

Vi har joller, trænere og havnen – er du én af de sejlere, vi mangler?

Hvis du har sejlet Optimist, og godt kunne tænke dig at komme i gang med at sejle igen, har vi også ledige Zoom 8 joller.

Kom til introaften torsdag 21. april kl. 18:30 i klubhuset på Herslev Strandvej 10, Herslev, 4000 Roskilde.

Tilmelding til juniorleder Morten Svendsen på 20 26 38 10 eller hssungdom@gmail.com

Se også HSS aktive juniorsejlere på FaceBook


Masser af mestre

Sidste weekend i september afsluttedes sæsonen på kapsejladsbanerne.

Lørdag vandt Henrik og Aase klubmesterskabet for kapsejlere, mens Kim og Karina vandt i double-hand, og Lars og Jørgen vandt tursejladserne. I den gennemgående serie vandt Henrik og Aase kapsejladserne, mens Kim og Karina vandt i doublehand, med Morten og Marianne på andenpladsen, og Leif på tredjepladsen. Tursejladserne blev vundet af Lars og Jørgen.

Søndag afviklede juniorerne deres mesterskab, og fik en fin dag på fjorden. Hjalte fik pokalen i år for Optimister, og Silja fik den for Zoom 8.

Søndag sejledes også mesterskaber i single-hand. Kim vandt foran Lars P og Leif, og fik i år den flotte vandrepræmie med hjem. Kim vandt også den samlede serie – dér var det foran Morten J og Henrik T.

Stor tak til alle, der deltog – og tillykke til alle vinderne!

Sydfjordsstævne 30/8-20

Herslev Strand Sejlklub inviterer til Sydfjordsstævne for B- og C-Optimister, Zoom 8, Tera sport og FEVA Joller, søndag 30. august 2020.

Planen er, at B-optimister, Zoom8, Tera, 420, Feva sejler trapezbane med et ydre loop, mens C-optimister sejler op-ned bane (trapezbane med indvendigt loop). Banerne gennemgås grundigt ved skippermødet.

Banen lægges så tæt på havnen som muligt

Første start er planlagt til kl. 10:00

Bureauet er åbent fra kl. 8:00, og der er skippermøde kl. 9:00.

Der vil ikke være printede kopier af sejladsbestemmelserne. Har man brug for dem i papir version, må man printe dem hjemmefra.

Sejladsbestemmelser er klar, og kan hentes her … 

Der er mulighed for at campere på shelterpladsen ved sejlklubben (der er ikke vand og el på området)

Tilmelding her, senest fredag 21/8 … 

COVID-19 TILTAG:
Der må være én pårørende pr. sejler.
Ingen søskende, som ikke sejler med.
Skippermøde vil foregå udendørs.
Der er begrænset adgang til klubhus, der er krav om brug af håndsprit inden man går derind. Der vil være håndsprit på klubhusets svalegang
Frokost vil foregå udendørs, evt. på græsarealet på stranden (tag gerne tæpper eller lign med).
Præmieoverrækkelse vil foregå udendørs.
Der vil kun være adgang for biler med enten joller eller følgebåde på parkeringspladsen. Andre biler henvises til strandens parkeringsplads.